Ved vestkysten i Sønderjylland er det hvert år en turist-attraktion, når himlen formørkes af millioner af stære, der samles for at flyve til sydens varme i flot. ”Sort Sol” kaldes fænomenet.
Airbus vil nu kopiere i ”sort sol” princippet i meget mindre målestok og med rigtige passagerfly i stedet for små fugle.
Ideen er at afprøve korte-flyvning i praksis. Den skal gøre det muligt at spare 10 procent på brændstoffet, når rutefly f.eks. krydser Atlanten i flok.
SAS er med som en af partnerne, når Airbus lader to store A350 langdistance maskiner tager turen til Amerika i halen på hinanden. Det skal ske i 2021.
Ud over SAS deltager det franske lavpris-selskab French Bee samt de britiske, franske og europæiske fly-sikkerheds-myndigheder i eksperimentet. Det er blevet døbt ”FelloFly” som en sammentrækning af ordene Fellow og Fly.
Airbus viste senest sine FelloFly ideer på Dubai Air Show i november sidste år. Her havde Airbus en model på sin stand, der ville gøre supersoniske passagerfly mere brændstof-økonomiske, når de fløj flere sammen.
Med FelloFly vil Airbus udnytte, at flyene kan bevæge sig i vindskygge af hinanden. Lidt af samme fænomen, vi også ser på Formel 1 racerbanerne – og som fuglene på himlen har demonstreret i tusinder af år.
Airbus regner med, at flok-flyvning kan blive aktuel i civil luftfart:
Ideen er især velegnet på de lange ruter og i områder, hvor mange fly rejser samme vej. Det er f.eks. tilfældet i flyve-korridorerne mellem USA’s østkyst og det centrale Europa.
For at blive gennemført i praksis er der dog mange forhindringer, som skal overstås:
Først og fremmest skal flyselskaberne blive enige om at sende deres interkontinentale afgange afsted på samme tid og med samme destination.
Alternativt skal et SAS fly fra København først tage en omvej via f.eks. London for at mødes med de andre ”flokfugle” over England.
En anden udfordring er det rent sikkerheds-mæssige. Det er derfor at ”air control” myndighederne er med i FelloFly projektet.
De skal sikre, at de store airliners kan flyve tæt i halen på hinanden, så de kan udnytte gratis opvinde fra flyet foran….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbus)
Skriv et svar