Her til morgen har den franske hovedstad indført landets højeste beredskabs-niveau i kampen mod en stigende Corona smitte.
Natten til mandag sendte Frankrigs arbejdsminister Elisabeth Borne en tweet ud, hvor hun meddelte opgraderingen til ”maksimalt alarm trin.”
De nye forholdsregler betyder, at cafeer og barer i Paris skal lukkes fra imorgen tirsddag i foreløbig 14 dage.. Restauranter kan få lov til at holde åbent, hvis de overholder strenge regler om sociale afstande, mundbind og lukketider.
Hidtil har barer og cafeer i Paris skullet lukke klokken 22. Restauranter må holde åbent længere, men kun servere vin, øl og alkohol sammen med måltider.
Restauranter i Paris kan fortsat holde åbent, mens cafeer og barer formentlig lukker fra i dag. (Foto Smattern / Pixabay)
Den franske minister opfordrer samtidig alle virksomheder og offentlige institutioner tl at sende ansatte hjem, så de kan arbejde fra privaten.
Det højeste alarm-trin har Frankrig hidtil kun haft indført i Marseille og på sin karibiske ferieø Guadeloupe. I Marseille og omegn måtte restauranter og barer lukke, men har så småt fået lov til at åbne igen.
Paris har på det seneste oplevet over 3.500 nye Corona infektioner om dagen. Det bragte smittetallet op på over 260 pr. 100.000 indbyggere.Hosde unge tallet dobbelt så højt. Til sammenligning ligger de danske grænsetal på 20 og 30.
Paris’ myndigheder siger, at indbyggerne selv er skyld i de nye nedlukninger. De har taget alt for let på risikoen og i stor stil undladt at tage mundbind på og overholde sociale afstande. Når vin og sprut går indendørs, stiger behovet for at kramme – og så er virusset parat til at hoppe videre til næste person,
Frankrig hører til de lande i Europa, der har været hårdest ramt af Corona smitten. Over 32.000 mennesker er indtil videre døde af den….
(Indledningsfoto til artiklen: Free-Photos / Pixabay)
Skriv et svar