Vi har alle måttet ændre vores daglige vaner under Corona pandemien. Mange af os arbejder nu mest hjemmefra, og måske værst af alt – vi kan slet ikke komme ud at rejse, som vi plejer.
Hos det store mellemøstlige flyselskab Qatar Airways synes man, at skolelærere er blandt de dele af befolkningen, som har haft det hårdest under Corona.
De har enten skulle holde styr på børnene med større fysiske afstande mellem hver elev, eller hele undervisningen er flyttet over på det virtuelle internet.
I går – den 5. oktober – var det ”lærernes verdensdag” (World Teachers’ Day). Den synes flyselskabet fra den lille rige oliestat på den arabiske halvø skulle fejres ekstra markant.
Qatar Airways forærer derfor 21.000 returbilletter med fly til alverdens lærere. Kampagnen blev indledt i går klokken 16, og den løber frem til fredag den 8. oktober klokken 15:59 Doha tid. Qatars hovedstad er en time forud for København.
Qatar Airways flyver til 75 lande verden over – også Danmark – og hvert land får hver dag tildelt et antal gratis flybilletter.
”Vi vil gerne støtte det store og hårde arbejde, som skolelærere verden over har gjort under svære Corona forhold – og stadig gør det. Vi ved, at det ikke har været nemt både at skulle tage hensyn til smittefaren og at indføre nye online metoder til undervisning,” forklarer Qatar Airways’ topchef Akbar Al Baker.
For at vinde et sæt billetter skal interesserede lærere udfylde et spørgeskema på flyselskabets hjemmeside via dette link.
Lærere, hvis ansøgning bliver godkendt, får foræret en returbillet på Economy Class, som de kan bruge til at flyve til en af Qatar Airways over 90 destinationer kloden rundt.
Ud over gratis billetten modtager de en voucher, der giver 50 procent rabat på en fremtidig flybillet med Qatar Airways. Den kan de udnytte selv eller give videre til et familiemedlem eller en god ven.
Både gratis-billetten til lærere og tilgode-beviset skal være brugt senest den 30. september 2021.
(Indledningsfoto til artiklen: David Mark / Pixabay)
…………..
Skriv et svar