Når vi nu ikke kan komme ud at rejse, som vi plejer, kan vi bruge nogle af de sparede penge til at forny vores ferie-garderobe, rejse-gadgets og bagagen, vi transporterer vores habengut i.
Det berømte tyske Rimowa mærke har et forslag til, hvordan man kan gøre sine kufferter lettere genkendelige på f.eks. lufthavnens bagagebånd.
I midten af november lancerer Rimowa en ny camouflage kollektion af sine originale kabine-kufferter i den ikoniske aluminium kvalitet.
Ikke, at de nye luksus-kufferter er så grønne, grå og brune, at de vil blive borte på en skovbund eller en græsplæne.
Men sikkert dekoreret nok til at signalere, at kuffertens ejer er et natur-menneske, der måske kører Jeep eller Landrover i det daglige.
Rimowas kufferter bliver flittigt kopieret ude i Fjernøsten. Det er svært at forhindre, men man kan gøre det sværere for imitatorerne ved hele tiden at lancere nye farver og design-samarbejder, som skaber nye udseender.
Det gør Rimowa rigtigt meget i – med Camouflage serien som seneste eksempel. Den kommer i en avanceret anodiseret overflade, hvor farverne ser ud til at være fanget inde i selve metallet.
Den proces tager over to timer at gennemføre til perfektion. En af grundene til, at Rimowa kufferter er dyre, men også en detalje der forhindrer kopiering. Den er for dyr, hvis den skal se ordentlig ud.
Rimowa fastholder også, at alle kufferter bliver manuelt tjekket i alle detaljer, inden de sendes videre til kunden. Kontrollen omfatter alt fra hjulenes lette løb til navneskiltet i aluminium.
Den nye Rimowa Original Cabin Camouflage kuffert dukker op i forretningerne og online fra den 19. november. Farverne er enten alu med grønt og gråt eller pink og blåt mønster.
Priserne kommer til at ligge på 1,535 US dollars eller ca. 9.875 kroner. Jeg skrev jo, at Rimowa er luksus….
(Indledningsfoto til artiklen: Rimowa)
Skriv et svar