Denne vinter bliver der langt mellem at se Lufthansa fly på himlen eller ved gatene i lufthavne.
Det store tyske flyselskab vil nemlig igen skære kraftigt ned i sine afgange og ruter her i vintermånederne. Det sker som reaktion på de mange nye rejse-retriktioner verden over.
Efter en sommer, der gav anledning til en vis optimisme efter et katastrofalt forår, er det bare gået nedad for Lufthansa og andre flyselskaber.
Først regnede Lufthansa med at få 60 procent af sine planlagte afgange på plads igen. Så hed det 40 procent – og så 25 procent.
Det betyder, at tre af fire sæder bliver skåret væk for at spare penge som følge af de manglende passagerer i ruteflyene.
Det fremgår – ifølge tyske medier – af en mail, som Lufthansas ledelse har sendt til sit personale søndag.
”Historisk set ligger vi nu på samme niveau som i midten af 1970’erne. Dengang havde Lufthansa 80 fly i sin flåde. Passagertallet denne vinter ser ud til kun at være en femtedel af sidste års,” skriver Lufthansas topchef Carsten Spohr til sine ansatte.
Samtidig forbereder han dem på, at flyselskabet bliver nødt til at gå på slankekur igen. For tiden taber Lufthansa Group omkring en million euro hver anden time. Det er noget bedre end i sommers, hvor flyselskabet tabte millioner i timen.
Lufthansa vil bl.a. køre 125 fly i hangar. De skulle ellers være kommet i luften i vintermånederne, hvis målet om at nå 50 procent aktivitet kunne holde. Det kan det ikke længere.
Det tyske flyselskab vil forsøge at redde mindst 100.000 af koncernens i øjeblikket 130.000 arbejdspladser, selvom udsigterne for en øget indtjening ser dystre ud.
I årets første ni måneder havde Lufthansa Group et underskud på 4,1 milliarder euro. Det er ca. mia. kroner. Ud over Lufthansa består gruppen af Austrian fra Østrig, Swiss fra Schweiz, Brussels Airlines fra Belgien samt Eurowings og Air Dolomiti fra Tyskland….
(indledningsfoto til artiklen: Kevin Hackert / Unsplash)
Skriv et svar