Vi kender det fra storme, hurricanes, lavtryk og tsunamier. De bliver døbt med et menneske-fornavn, så de bliver lettere at genkende. Vil meteorologerne mon, at vi bliver dus med uvejrene?
Fremover skal også nordlysene kunne navngives. Eller rettere de storme oppe i atmosfæren, der er årsag til de fascinerende lysspil på himlen over Island, Grønland, Norge, Sverige og Finland.
Ideen bag at døbe nordlysene kommer fra organisationen Visit Arctic Europe, der har til opgave at markedsføre turisme i de nordligste dele af vores verdensdel.
”Fra efteråret til det tidlige forår er der så mange nordlys at beundre, at det var oplagt at give dem navne hver for sig. Ligesom vi kender det fra storme. På den måde får nordlysene deres egen identitet, og det er lettere at fortælle om dem,” forklarer Visit Arctic Europe i en pressemeddelelse.
I øjeblikket bliver nordlys-identiteter valgt af forskere og meteorologer, der har en liste af navne hentet fra den nordiske historie, kultur og myter. Navnene kan være svenske, finske eller norske.
Fremover kan også almindelige dødelige og turister give deres bidrag til bedre navne på de himmelske fænomener over det meget nordlige Europa.
Interesserede skal blot klikke ind på en særlig Naming Auroras webside og dér argumentere for, at et nordlys skal opkaldes efter en selv eller en anden person.
Er man heldig, kan det sagtens være, at man får sit helt eget nordlys. Det hedder i øvrigt på ”Aurora Borealis” med et fagudtryk.
Alle valgte navne vil blive offentliggjort på www.thisisarctic.com og på This is Arctic’s Instagram profil her,
Interesserede kan følge hvert enkelt nordlys og deltage i diskussionen om det ved at bruge hashtagge navnet i de sociale medier.
Nordlyset skabes I øvrigt, nål solstorme sender kraftige vindstød af solpartikler ned mod jorden. Når partiklerne møder jordens magnetiske felt og atmosfæren, lyser de op – og vi ser dem som nordlyset….
(Indledningsfoto til artiklen: David Mark / Pixabay)
Skriv et svar