Når branchefolk skal vælge de bedste iblandt sig, er det ikke nødvendigvis de samme navne, der kommer øverst, som når kunder kunne bestemme.
Det er der ikke noget galt i, for professionelle branchefolk kigger ofte på detaljer, som forbrugerne ikke er så meget opmærksomme på.
Det giver så ret upåagtede virksomheder chancer for at komme helt til tops, når årets bedste skal kåres. De kan pludselig blande sig i rampelyset med de berømte, som alle kender.
Det er lige præcis, hvad der er sket under ”World Travel Awards 2020”, som er en af de mest eftertragtede priser, man kan få i rejsebranchen.
I hvert fald, når det gælder kåringen af det bedste hotel i Danmark lige nu, Det er det fem-stjernede Hotel Sanders, der ligger godt gemt for den store offentlighed bag Det Kongelige Teater i København.
Med sine 54 værelser er Sanders – se artiklens indledningsfoto – relativt lille. Til gengæld er hotellets gode ry stort. Værelserne er luksuriøse og hvert eneste individuelt indrettet.
Sanders er bestemt heller ikke en novice, når det gælder awards og placeringer på hitlister. Hotellet har flere af slagsen hos internationale rejse-magasiner. Også Sanders’ Tata cocktail bar er prisbelønnet.
Nu har Hotel Sanders også vundet titlen ”årets danske hotel 2020” hos World Travel Awards. Det skete foran seks andre nominerede hoteller.
Konkurrenterne om titlen var Copenhagen Marriott Hotel, Hotel d’Angleterre i København, Hotel Koldingfjord i Kolding, Hotel Skt. Petri i København, Hotel Scandinavia i København og Royal Hotel i København.
World Travel Awards har også udpeget Danmarks bedste business hotel 2020. Den ære tilfaldt Scandic Palace Hotel, der med sin ikoniske placering midt på Rådhuspladsen i København er et af landets mest kendte overnatningssteder.
Palace Hotel vandt titlen i konkurrence med AC Hotel Bella Sky på Amager, Hotel Scandinavia og Royal Hotel i København.
Endelig kårede den juryen af fagfolk Danmarks bedste boutique hotel 2020. Den titel gik til Nimb Hotel ved Tivoli.
Nimb slog rivaler som Villa Provence i Aarhus samt Hotel SP34 i København, The Square Copenhagen og Nobis Hotel Copenhagen…,
(Indledningsfoto til artiklen fra prisoverrækkelsen:: World Travel Awards)
Skriv et svar