Fra i morgen tirsdag den 10. november stopper Københavns Lufthavn for flyvninger mellem midnat og klokken seks om morgenen på alle ugens dage.
Lukningen skyldes ikke hensyn til, at befolkningen omkring Danmarks største lufthavn kan sove mere roligt om natten.
Forklaringen er rent økonomisk:
Ved at lukke i nattetimerne kan man spare mange omkostninger til flyselskaber, lufthavnen selv, myndigheder og service virksomheder i lufthavnen som f.eks. de såkaldte ”ground handlere.” Sidstnævnte er der fire af i CPH – Aviator, SGH, Menzies og CFS.
Lufthavnen holder lukket om natten i to måneder med start fra i morgen aften. Behovet for lukningen vurderes hver måned.
Lukningen gælder udelukkende kommercielle passagerfly. Fragt- og cargo-maskiner er ikke berørt. Derfor vil der stadig være fly-lamper at se over København om natten.
Derudover fastholder lufthavnen et beredskab, der sikrer, at særflyvninger som f.eks. ambulance transporter eller statslige rejser kan håndteres som normalt.
Københavns Lufthavn har spændt livremmen helt ind og reduceret omkostninger for knap en milliard kroner i år.
Det gør CPH bl.a. ved at sætte en lang række projekter på standby og ved i august at nedlægge 511 fuldtidsstillinger….
(Indledningsfoto til artiklen: Josue Isai Ramos Figueroa / Unsplash)
Skriv et svar