Engang imellem trænger vi til et en positiv historie midt i alt det triste med Corona smitte, nedlukninger, rejse-restriktioner osv.
En af de gode nyheder kommer i dag fra New York, der ellers også har masser af Corona problemer at slås med – 276.000 smittede og over 24.000 døde.
Verdens mest berømte skøjtebane – den foran Rockefeller Center – bliver nemlig genåbnet. Trods Corona pandemi, krav om mundbind, sociale afstande osv.
Ifølge ”New York Times” åbnes skøjtebanen den 21. november og lukker igen den 17. januar. Det er noget kortere end normalt, hvilket dog ikke har noget med Corona at gøre.
I tidligere år plejede skøjte-sæsonen at starte i midten af oktober. Åbningen blev dog udskudt i år, fordi arealet, der skal overrisles med vand, fortsat var i brug til udendørs cafeer og restauranter.
Normalt kan man skøjte foran Rockefeller Center frem til april, men også her har man skåret ned. Dette skyldes planlagte renoverings-arbejder i det populære område i downtown New York.
Skøjtebanen er vist i utallige tv-serier og biograffilm. Den blev indviet for første gang i julen 1936 og har siden udviklet sig til en af New Yorks største turist attraktioner. Ingen jul i storbyen uden en skøjtetur.
Også det kæmpestore juletræ, der smykker torvet, vender tiibage i år. Hvornår lysene tændes, er ikke offentliggjort endnu.
Heller ikke, hvordan arrangørerne vil håndtere de tusinder af mennesker, der plejer at møde op til tændingen. De kan jo blive et problem i Corona tider.
Spørgsmålet er også, om Corona ikke alligevel kan gribe forstyrrende ind i juleløjerne:
I går mandag asdvarede New Yorks borgmester Bill de Blasio nemlig advaret meget klart om, at en Corona bølge nummer to kan være på vej til USA’s største by:
Han opfordrede alle indbyggere i New York til at overholde regler og anbefaler for hygien,masker og sociale afstande. Desuden ville han ikke udelukke, at indendørs servering i restauranter, cafeer, varer og fastfood butikker kunne blive begrænset eller lukket helt ned.
Indtil videre er den gode nyhed dog fortsat, at New Yorkerne får deres traditionelle jul. Den dårlige, at danskerne næppe kan tage til juleshopping i byen i år.
USA har lukket for indrejse af turister fra Europa og Danmark. Med den stigende Corona smitte, amerikanerne oplever i øjeblikket, bliver der nok ikke åbnet for indrejse inden jul….
(Indledningsfoto til artiklen: Kevin & Amanda)
Skriv et svar