Det populære ferieland Tunesien har hidtil været ret liberal med hensyn til Corona regler. For eksempel har landet principielt været åben for udenlandske turister.
Det er slut fra denne uge. Alle indrejsende skal fra mandag gå i karantæne i mellem syv og 14 dage.
Turister og udlændinge skal først og fremmest kunne fremvise en negativ Corona test, der ikke må være mere end 120 timer gammel ved ankomst til Tunesien.
Derefter skal de rejsende begive sig i isolation på et hotel, i et hus eller i en lejlighed. I første omgang i syv dage, hvis man lover at få foretaget en ny Corona test i den periode.
Kan man ikke det, øges karantænen til mindst 14 dage. Så er det ikke længere sjovt at holde ferie i et eksotisk land. Man ser jo kun kulturen fra en lukket bolig.
Kun børn under 12 år er undtaget fra de nye regler, skriver Tunesiens sundheds-ministerium.
Som næsten alle andre lande har Tunesien orange status i det danske udenrigsministerium. Det betyder, at alle ikke-nødvendige rejser til landet frarådes….
(Indledningsfoto til artiklen: Ercole Sartori / Pixabay)
Skriv et svar