Det er jo ikke, fordi der mangler plads i et Airbus A380 fly. Verdens største passagerfly transporterer normalt op til 550 gæster over lange afstande – plus besætning i cockpit og kabine.
Flere forsøg på at forvandle kæmpeflyet til en lige stor flyvende lastbil er hidtil slået fejl.:
Senest forsøgte det portugisiske flyselskab Hi Fly ved at tage alle sæder ud fra de to passagerdæk. Hi Fly kunne dog ikke finde kunder til ideen og har siden afleveret sin A380 tilbage til det leasing selskab, der ejede mega-fuglen.
Tidligere har fragt- og pakke-giganter som UPS og FedEx bestilt hver 10 eksemplarer hos Airbus af en special cargo udgaver af A380.
Da dette projekt blev forsinket flere gange, annullerede de to købere deres bestilling. Lige efter lukkede Airbus så sine planer om A380F modellen.
I mellemtiden har XXL flyet fra Airbus så transporteret millioner af mennesker mellem kontinenterne. Lige indtil en dødbringende kinesisk virus lammede verden.
Corona krisen har fået flyselskaberne til at tænke om. Store fly er ytt. In er små og effektive maskiner som Airbus A321 XL, der kan flyve over Atlanten uden stop undervejs.
Følgelig har A380 brugere som Air France, Lufthansa, Qatar Airways osv. sendt deres kæmpe-fly på pension. Samtidig bygger Airbus på de sidste få A380’erne, som skal afleveres til flyselskaberne. Så er en epoke slut.
Og well – alligevel ikke.
Emirates, der med 115 eksemplarer i stald er verdens største ejer af A380 fly, tror fortsat på en fremtid for fly i mega-størrelse.
Langt de fleste A380 maskiner hos Emirates står parkeret på jorden, fordi rejse-restriktioner har gjort det svært at holde et normalt rute-netværk i gang.
I dag har Emirates f.eks. kun tre af de store Airbusser i luften med passagerer ombrd. De flyver fra Dubai til henholdsvis København, London og Miami.
Trods sin erklærede kærlighed til Airbus A380 er Emirates ledelse tvunget til at tænke i nye baner. Droppe sine mange kæmpefly, sådan som mange konkurrenter gør, vil det Dubai baserede flyselskab ikke.
Lige nu eksperimenterer Emirates med at bygge passagerflyene om til cargo maskiner i en periode. Fragtfly er der nemlig stor efterspørgsel efter.
Sådan en ombygget A380, som Airbus kalder en ”mini freighter”, transporterede f.eks. medicinske hjælpe midler fra Seoul i Sydkorea via Dubai til Amsterdam i Holland.
Emirates har lagt driften af sine ex-passagerfly i hænderne på sit datterselskab Skycargo. Her kan en A380 laste omkring 50 tons fragt.
Det er ikke specielt imponerende. Den oprindelige A380F version, som aldrig blev til noget, kunne løfte 150 tons cargo.
Emirates og Skycargos rene fragtfly på basis af den meget mindre Being 777 transporterer snildt 107 tons fragt ad gangen.
Emirates bruger i øjeblikket pladsen i A380’erens normale bagagerum – her er der plads til 15 tons – og anbringer desuden pakker og kasser oven på flyets passagersæder.
Næste trin kan blive at hive sæderne helt ud, men så langt har Emirates ikke kunnet beslutte sig. Det ville jo også skabe en længere vej til at give XXL-flyet sit oprindelige formål tilbage – at flytte flere passagerer end nogen anden maskine i verden….
(Indledningsfoto til artiklen: Darren Marsden / Pixabay)
Skriv et svar