Når danskerne bliver pensionister, vil de allerhelst bruge deres penge på at rejse. Meget vigtigere end kultur-oplevelser og hobbies, der kommer på anden- og tredjepladsen på gamle danskeres hitliste.
Tre af fire pensionister har rejser som første-prioritet – mere præcist 74 procent. Kun ni procent vil købe ny bil, otte procent renovere boligen og 38 procent forære penge til børn og børnebørn.
Det viser en ny rundspørge blandt 1.018 ældre danskere i den erhvervs-aktive alder, som analyse-firmaet Epinion har foretaget for Industriens Pension.
Pensionist-tilværelsen er for mange startskuddet til en ny aktiv tilværelse, hvor der først og fremmest om gøre ting, der ikke har været råd og tid til, mens arbejdet kaldte fem dage om ugen. Rejser, kultur og restaurant besøg.
”Der er ofte mange drømme, som skal udleves i den tredje alder. Det handler i høj grad om at rejse ud og opleve verden. Heldigvis er der blevet bedre råd til at udleve drømme end tidligere, fordi danske lønmodtageres pensions-formuer over en årrække er vokset markant og fortsat vil sgie,” forklarer forsikringsdirektøre Joan Alsing fra Industriens Pension.
Hun tilføjer, at den nuværende situation med COVID-19 kan have medvirket til at skabe endnu mere udlængsel og appetit på oplevelser i udlandet. Når det engang bliver muligt igen.
Den samlede pensions-formue, som lønmodtagerne har sparet op i Industriens Pension, ligger på omkring 187 milliarder kroner. Formuen ventes af vokse med over 10 milliarder om året i de næste mange år.
Her er listen over, hvad danskerne vil bruge deres penge på, når de går på pension:
- Rejser – 74 procent
- Kultur-oplevelser – 46 procent
- Hobbies – 44 procent
- Gaver til børn og børnebørn – 38 procent
- Restaurant besøg – 34 procent
- Køb af sommerhus eller feriebolig – 14 procent
- Sports-aktiviteter – 11 procent
- Ny bil – 9 procent
- Renovering af bolig – 8 procent
- Andet – 1 procent
- Ved ikke – 8 procent
Undersøgelsen er foretaget her i efteråret 2020….
(Indledningsfoto til artiklen: Pasja1000 / Pixabay)
|
……………
Cruise først til april
Skriv et svar