Skal vi snart flyve på bio?

I øjeblikket er luftforurening fra fly et meget lille problem. Der er jo stort set ingen fly på himlen på grund af Corona pandemien og rejse-restriktionerne. Bare kig i lufthavnene og op i luften. De velkendte kondens-striber, der afslører, at et jetfly har været forbi, er helt borte.

Der er imidlertid også en tid efter Corona. Forhåbentligt. Forsvinder virusset fra vores lande, og folk kan blive behandlet med en effektiv vaccine, vil flytrafikken hurtigt vende tilbage. Dermed også CO₂ og andre drivhus-gasser i atmosfæren.

Luftfarts-industrien i Europa har forpligtet sig til, at dens drivhus-gasser skal være 50 procent færre i 2050, end de var i 2005.

Det er meget længe til – 30 år – og nye flytyper med elmotorer eller brændstof-celler vil først være klar i større målestok om måske 10 år eller senere. Den udvikling går slet ikke så stærkt i luften som hos bilerne på gader og veje.

Hvad kan man så gøre for at undgå, at forureningen og den negative påvirkning af klimaet vender hurtigt tilbage?

Man kan selvfølgelig lade være med at flyve. Den løsning er der ingen, som tror på. Flyvning er i dag så vigtig en del af verdens infrastruktur, at den ikke kan undværes på længere sigt.

En genvej, der kunne skabe en forbedring i det mindste, er at gå over til bio-benzin.

Den er der teknologisk set ikke noget nyt i. Desværre heller ikke, at bio-brændstof koster fire gange så meget at producere som fossilt flybenzin – det såkaldte kerosin. Desuden er der slet ikke bio-raffinaderier nok til at dække behovet.

Måske det hjælper at lægge politisk pres på EU og de lokale landes regeringer. De kunne f.eks. indføre krav om, at alle flyselskaber skal blande en stor procentdel af bio i deres brændstof.

Desuden kunne de give direkte statstilskud til opførelse af fabrikker, der producerer biobrændstoffer i stor målestok. SAF eller Sustainable Aviation Fuels hedder de med et fagudtryk.

Flere store aktører fra luftfarten kommer nu med en opfordring til EU om at vedtage konkrete regler for bio-brændstof i fly.

De er samlet i interesse-organisationen Clean Skies for Tomorrow og tæller tunge navne som Airbus, Boeing, KLM, Heathrow Airport, Shell og Schiphol lufthavnen i Amsterdam.

Clean Skies ønsker, at EU indfører krav om iblanding af SAF senest med start i 2025.

Hver gang et fly tanker op, skal en del af brændstoffet være fremstillet af f.eks, affald fra skove og høst på marker, genbrug af gammel spiseolie, plastik osv.

Organisationen giver ikket forslag til en bestem procentdel bio i brændstoffet, eller at jetmotorerne skal kunne køre helt på den ikke-fossile benzin. Men i bedste fald kan SAF sænke drivhus gasserne med 80 procent.

Clean Skies for Tomorrow har støtter på aller-øverste sted. Initiativet til organisationen kommer nemlig fra World Economic Forum (WEF), der hvert år samler verdens toppolitikere og erhvervsledere i Davos.

Også den civile luftfarts fælles organisation ICAO bakker op. Dens medlemmer besluttede allerede for et par år siden, at de kun må vokse klima-neutralt fra 2020. Det vil sige, at CO₂  belastningen fra flyselskaberne ikke må stige fra i år.

Desuden har ICAO sat et Corsia projekt i søen, der forpligter medlemmerne til at halvere udledningen af CO₂ og andre drivhus-gasser med 50 procent frem til 2050.

De første skridt bliver ikke noget problem her i 2020. Tværtimod vil den totale belastning falde, fordi kun få fly er i luften.

Det var dog ikke noget, som ICAO kunne forudse for to år siden. Derfor vil Corona være et fremskridt for luftfarten på kort sigt og kun for forureningen. På alle andre områder har Corona været en katastrofe.

Både Clean Skies og ICAO mener, at flyselskaber, flyfabrikanter og politikere bør bruge Corona krisen til at flytte klima helt frem i tankerne.

Lige ved siden af økonomiske redningsplaner for rejse-industrien og strømligning af flyflåderne, så ældre og ekstra forurenende fly bliver sendt på pension her og nu.

(Indledningsfoto til artiklen: Ian Dunlop / Pixabay)