Corona virusset kryber ud i alle hjørner af verden og forhindrer os danskere i at rejse som turister uden for vores eget lille land.
Nu er turen også kommet til Finland, der var et af de allersidste lande i Europa, hvor smittetallet lå under grænse-værdien på 30 pr.100.000 indbyggere.
Til gengæld havde finnerne så skrappe rejse-restriktioner for bl.a. danskere, at det slet ikke var sjovt at rejse derop. Det første, man skulle, var nemlig at gå 14 dage i karantæne efter ankomsten.
Men finnerne er altså kommet med i det triste og orange selskab. Det viser den netop opdaterede rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.
Ifølge den er Finlands smittetal nu oppe på 36,6 i den seneste uge, og så fraråder ministeriet automatisk alle ikke-nødvendige rejser.
Eneste land, som vi fortsat må rejse frit til, er Vatikanstaten midt i Rom. Resten af verden skal vi helst holde os fra, medmindre vi tager på forretnings-rejse. Den betragtes som ”nødvendig.”
Rejser til Danmark vil fra lørdag den 28. november 2020 klokken 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål.
Personer med bopæl i grænselande op til Danmark – det vil sige Skåne, Halland og Blekinge i Sverige, Slesvig-Holsten i Tyskland samt Norge – kan fortsat rejse ind i Danmark, hvis de enten har et anerkendelses-værdigt formål eller har en ny og negativ Corona test at forevise….
(Indledningsfoto: Fernando Zamora / Pixabay)
Skriv et svar