Mon Norwegian kan se en stor julegave eller to?
Den bedste vil naturligvis, at en omstrukturering ledet af en irsk finans-domstol kan redde det krise-ramte lavpris-selskab fra konkurs.
Som led I den proces vil Norwegian bl.a. sælge flere aktier gennem en emission. Samtidig vil selskabet forsøge at komme af med flere af sine fly, der alligevel står ubeskæftiget hen for tiden på grund af Corona krisen.
En nogen mindre, men uden tvivl med glæde modtaget gave, er, at folk gerne vil flyve med Norwegian. Det viser de ved flittigt at booke Norwegians afgange over jul og nytår. Her har flyselskabet lagt 62 ekstra afgange ind.
Desuden har Norwegian åbnet for bestillinger til næste års sommer-program, der indledes i slutningen af marts.
Ifølge Norwegian er sommer-salget startet lovende: Vi kan mærke, at folk langsomt er begyndt at planlægge næste års sommerferie, skriver flyselskabet i et statement.
Det var så også det eneste positive, vi kan fortælle om Norwegian i dag. De netop offentliggjorte passagertal for november er nemlig deprimerende læsning.
I den forløbte måned fløj kun 124.481 passagerer med Norwegian. Det er 95 procent færre end i samme måned for et år siden.
Som andre flyselskaber har Norwegian skåret voldsomt ned i antallet af afgange og ruter, men selv da kan nordmændene knap nok fylde deres maskiner halvt op med passagerer.
I november lå den såkaldte ”load factor” – procenten af solgte sæder – på kun 44 procent. Det er 39 procent lavere end i samme måned i fjor….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar