Danmarks næststørste lufthavn kan glæde sig over en ny rute, der åbner den 2. april næste år. Fra den dato vil Ryanair to gange om ugen flyve direkte mellem Billund Lufthavn og Treviso ved Venedig.
”Ruten kommer som sendt fra himlen og er en dejlig julegave for os midt i en trist Corona tid,” siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn.
”Ryanairs beslutning er også et signal om, at flyselskaberne tror på en fremtid med danske rejsende. Fra egne undersøgelser ved, vi danskerne er parat til at rejse, så snart det er muligt igen,” fortsætter han.
Jesper Klausholm ser frem til, at tiderne bliver lysere i 2021:
– Hvis vaccinen bliver taget godt imod og spredt hurtigt, og hvis Corona-passet bliver accepteret i alle EU-lande,ser tingene meget bedre ud.”
Flyselskaberne forventer, at situationen vender om et halvt år. Trafikken vil være tilbage på 60 til 65 procent til næste sommer.
billetter til den nye Billund-Venedig rute kan bestilles allerede nu hos Ryanair.…
(Indledningsfoto: Ruth Archer / Pixabay)
Skriv et svar