Hvis du rejser til Singapore om et par år, behøver du ikke tage metro eller bus og taxa gennem forstoppede gader for at komme ind til downtown.
I stedet vil det være muligt at komme hurtigt frem og tilbage ved hjælp af flyvende og elektriske taxier fra det tyske firma Volocopter.
De første billetter til en rundtur med Volocopter over Singapore blev udsolgt på få minutter, selvom de kostede 300 euro stykket. Det svarer til 2,250 kroner.
Til den pris får man 15 minutter i mini-helikopteren i selskab med en pilot. Flyveturen vil gå over “farvandene syd for Singapore med en betagende udsigt over Marina Bays skyline”, sådan som Volocopter selv beskriver oplevelsen.
Volocopter afslører ikke, hvad en taxi flyvetur mellem Changi lufthavnen og en p-plads i centrum af Singapore skal koste. Den bliver dog uden tvivl dyrere end den samme strækning i en taxi nede på jorden. Den betaler man typisk 15 euro for eller knap 110 kroner.
Volocopter er ét af flere projekter, som er under udvikling for at skabe fremtidens individuelle trafikmiddel til travle byer.
Også Airbus, Boeing og Uber pusler med elektrisk drevne mini helikoptere. eVTOL kaldes de med et teknisk udtryk, fordi de kan starte og lande lodret.
Volocopter har vist sine første fungerende prototyper i 2019 over bl.a Dubai og Frankfurt. I den tyske storby er der indgået en samarbejds-aftale med den lokale lufthavn om en p-område lige op af terminal-bygningen.
Desuden vil Volocpter bygge små vejhjælps-helikoptere, der skal bruges af den tyske bilist organisation AFAC langs motorvejene.
Volocopter lod også prototyper flyve over Singapore sidste år. Det vakte så stor opmærksomhed, at den lokale regering tog kontakt med tyskerne.
Det er nu endt i en formel aftale med Singapores transport-ministerium, økonomiske udviklings-fond og tekniske universitet.
Sammen vil de opbygge en Volocopter afdeling med over 200 ingeniører, it-specialister og udviklingsfolk, der skal give den elektriske air taxi et stort skridt fremad.
En af de første hurdler bliver at skaffe batterier, der er langt mere effektive end de nuværende. De Li-ion batterier, der sidder I Volocopter, har kun 35 kilometers rækkevidde.
Derefter kommer udfordringerne med at få Volocopter officielt godkendt til kommerciel passager-transport.
Det foregår hos både Singapores og EU’s lufthavns-myndigheder (EASA), der er blevet ekstra kræsne med godkendelser på det seneste efter skandalen med Boeings 737 Max fly….
(Indledningsfoto til artiklen: Volocopter)
Skriv et svar