Det norske Hurtigruten rederi har oplevet høj søgang i år.
Den skyldtes først og fremmest, at Hurtigruten sendte sine krydstogtskibe for tidligt afsted og uden ordentlig organisering af Corona sikkerheden ombord.
Resultatet blev i sommers, at der var flere smittede på skibet. Hurtigruten måtte lukke alle sine krydstogt planer ned og tage den voldsomt dårlige presse-omtale, som sjusket kostede.
Skandalen fik hovederne til at rulle på ledelses-etagen, og rederiet blev opdelt i to separate selskaber. Fra oktober kører krydstogter og de berømte færge-sejladser langs Norges kyst helt uafhængigt af hinanden.
I mandags faldt så næste ulykke ned over Hurtigruten. Rederiets computere blev lagt ned af hackere, så alt billetsalg og websiden var ude af funktion til i dag fredag.
Lidt optimisme kunne nordmændene godt bruge. Den forsøger de selv at udsprede ved at fortælle om deres rejseplaner fort 2022. I god tid, må man sige.
I 2022 vil Hurtigruten bl.a. udstationere de to ekspeditions-skibe ”Maud” og ”Spitsbergen” i henholdsvis Dover og Glasgow.
Herfra skal de tage ud på 11 rejser rundt om og langs Storbritanniens kyster, Nordirland samt de skotske øer.
Ifølge Hurtigruten kan krydstogt gæsterne glæde sig til vild natur, historiske ber og magiske øer, som de kan få lov til at opdage til fods, med kajakker eller små ekspeditions-både.
”Maud” skal på syv krydstogter på to ruter, der varer enten 13 eller 15 dage. Undervejs vil man bl.a. besøge Nordirlands store søfugle koloni på Rathlin Istland, kigge på de Ydre Hebriders hovedstad Stornoway og smutte indenfor på skotske Loch Linnhe og whisky-øen Islay.
”Spitsbergen” får tre forskellige ruter med udgangspunkt i Glasgow. De varer 11 og 13 dage og kommer bl.a. ind i ferskvands-søen Loch Coruisk i de skotske Highlands.
Folk, der holder af krimi-serien ”Shetlands”, vil kunne genkende havnebyen Lerwick og den ensomme ø Fair Isle med røde sandstens-klipper. De besøges hvert år af millioner trækfugle på vej mod nord eller syd.
Hurtigruten kører sit eget Citizen Science projekt, hvor passagererne kan deltage i videnskabelige undersøgelser, tage vandprøver under mikroskop osv. i skibenes egne Science Centre.
Hurtigruten har åbnet for booking til de nye Storbritannien ruter. I den forbindelse er det nok værd at tjekke rederiets regler for afbestilling. De ændrer sig nemlig til nytår….
(Indledningsfoto til artiklen: Ørjan Bertelsen / Hurtigruten)
Skriv et svar