Regeringens seneste skærpede restriktioner får også konsekvenser for Danmarks største hotelkæde.
Scandic vil fortsat holde 18 af sine danske hoteller lukket frem til den 17. januar. Til gengæld genåbner kæden fire hoteller fra mandag den 4. januar.
”Vi har i øjeblikket ikke efterspørgsel til at holde alle vores hoteller åbne, men vi har valgt at holde fire udvalgte hoteller åbne, så vi dækker landet geografisk. Vi har gæster, der har brug for et sted at sove i forbindelse med deres arbejde,” siger Søren Faerber. Han er Scandics administrerende direktør i Danmark.
De hoteller, som Scandic åbner igen lige efter nytår, er Scandic Aalborg Øst, Scandic The Reef i Frederikshavn, Scandic Odense og Scandic Ringsted.
Derudover holder Scandic allerede følgende hoteller åbent nu: Scandic Aalborg City, Scandic Aarhus City, Scandic Olympic i Esbjerg, Scandic Kolding, Scandic Copenhagen og Scandic Hvidovre.
En komplet og løbende opdateret liste over åbne og lukkede Scandic hoteller i Danmark, kan findes via dette link…..
(Indledningsfoto til artiklen: Scandic)
Skriv et svar