Selvom de fleste forsøger at overbevise hinanden om, at der er ved at være lys i enden af tunnelen for rejsebranchen og den civile luftfart i Europa, er der eksperter, som tegner et helt anderledes mørkt billede af situationen.
Det gør bl.a. lufthavnenes egen fælles-organisation ACI Europe. Her regner man lige nu med, at passagertallet i år vil ende 56 procent under niveauet i 2019.
Det er en væsentlig dårligere prognose end den, ACI offentliggjorte i oktober. Efter en kort opblussen I europæernes rejse-aktivitet sidste sommer spåede analytikerne dengang med et fald på 43 procent her i 2021,
Siden er Europa blevet fanget i anden bølge af Corona med grænse-lukninger, rejseforbud osv, Det får ligefrem ACI Europe til at tale om, at ”rejselysten er kollapset” i vores del af verden.
Som så mange andre håber folkene hos ACI på, at udviklingen venter til noget mere positivt til sommer. Det vil dog kræve to ting: At Corona vaccinationer bliver rullet ud effektivt, og at Europas regeringer letter rejse-restriktionerne følbart.
ACI vil dog også gerne være realistisk. Organisationens nye og mere pessimistiske forudsigelse bygger på, at der fortsat vil eksistere rejse-restriktioner til sommer. De vil lægge en dæmper på ferie-trafikken.
I så fald vil prognoserne for 2021 vise nedgange i passagertal på 77 procent i første kvartal af 2021, 70 procent i andet, 57 procent i tredje og 54 procent i årets fjerde og sidste kvartal. Igen sammenlignet med de tilsvarende perioder i 2019.
Ifølge ACI mistede de europæiske lufthavne med international trafik omkring 30 milliarder euro i omsætning sidste år. Det svarer til ca. kroner. For 2021 lyder prognosen på et tab i størrelsesordenen 25 mia. euro….
(Indledningsfoto til artiklen: Artur Tumasjan / Unsplash)
Skriv et svar