Padel-sporten blev oprindeligt opfundet i Mexico i 1969 og er siden vokset stærkt via Sydamerika og Spanien til nu at være en næsten global fornøjelse.
Det kan naturligvis også mærkes i rejsebranchen, hvor flere og flere hoteller og ferie ressorts får bygget padel-baner til deres gæster.
Apollo, der er Nordens største arrangør af rejser med motion, satser nu også kraftigt på den populære ketsjer sport.
Charter-bureauet indretter nye padelbaner på mindst fire af sine sports-relaterede hoteller og vil arrangere særlige padel tema uger i bl.a. Grækenland.
I disse uger vil der være dygtige padel instruktører til stede på hotellerne, der kan hjælpe og coache i sporten.¨
Alle disse padel aktiviteter vil være gratis for Apollos feriegæster. Arrangementerne fremgår af Apollo Sports nordiske trænings-kalender på charter-bureauets hjemmeside.
Padel rangeres i dag som verdens hurtigst voksende sport. Både antallet af udøvere og padelbaner er øget på rekordfart – ikke mindst i Danmark.
Padel minder meget om tennis med et lignende regelsæt men skal være både lettere at spille og mere socialt.
Området for padelbanen er også kun en tredjedel af en tennisbane, hvilket gør det lettere at bygge flere faciliteter.
Flere af Apollos hoteller i Grækenland med fine padelbaner er Sivota Retreat – powered by Playitas i Sivota, Porto Myrina – powered by Playitas på Limnos, det nye Mondo Boutique-hotel på Lesvos og Porto Plomari Lesvos. Desuden har Aqua Vista – powered by Playitas i ægyptiske Hurghada udvidet med padel.
(Indledningsfoto til artiklen: Artur Kornakov / Unsplash)
Skriv et svar