I forbindelse med Corona pandemien har de fleste flyselskaber skåret ned på sin kabine-service for at undgå, at personale og passagerer kommer for tæt på hinanden. På de kortere ruter er servering af mad og drikkelse helt skåret bort.
Nu vælger hollandske KLM at returnere med næsten fuld service og catering på sine fly. Via nye Corona procedurer kan flyselskabet nu tilbyde sine passagerer hele måltider, drikkevarer, snacks osv.
KLM vil samtidig bruge anledningen til at præsentere en række kulinariske nyheder ombord, hvor kvalitet, bæredygtighed og hygiejne står i centrum.
Måltider og snacks skal være sundere og indeholde flere lokale råvarer, fortæller KLM. Det er en trend, vi kender i forvejen fra SAS.
Blandt nyhederne er økologisk brød fra hollandske familie-bagerier. Brødet serveres både på de lange ruter og på de korte, hvor det vil optræde som sandwiches med forskelligt indhold.
Det bæredygtige ser man også i, at kød og æg har ”Beter Leven” certificering. Kaffe og te har UTZ, mens fisk og skaldyr er godkendt efter ASC og MSC.
Desuden kommer chokoladen ombord på flyene fremover fra en navngivet Kakao plantage i Panama, som KLM er med til at finansiere via et CO2 kompensations-projekt.
Med få undtagelser tilbyder KLM vegetariske måltids-alternativer til sine Economy Class passagerer på de lange inter-kontinentale ruter.
Fremover vil KLM udvide, så de rejsende kan vælge mellem flere retter – herunder også vegetariske – på alle klasser og på alle ruter fra Amsterdam. På de lange ruter kan man vælge a la carte som på en restaurant.
På de korte ruter i f.eks. Europa vil KLM servere sandwiches, der indeholder ost fra bio-mejeriet Beemster eller Rondeel æg med den højeste certificering på tre stjerner.
KLM passagerer på Europe Business Class kan vælge mellem to forskellige hvid- og rødvine, der alle stammer fra Europa. På Economy kommer vinene fra Sydafrika….
(Indledningsfoto til artiklen: KLM)
Skriv et svar