I går kunne jeg her på Trends & Travel fortælle, at det spanske lavpris selskab Vueling for første gang vil bruge Billund Lufthavn som afsæt til tre nye ruter sydpå fra midten af juni.
I dag kan jeg så supplere med nyheden, at Vueling også vil udvide sine aktiviteter i Københavns Lufthavn til sommer.
De nye ruter går til henholdsvis Malaga, Mallorca og Alicante. Altså de samme destinationer, som Vueling også vil dække fra Billund i det vestlige Danmark.
Vueling er et kendt ansigt i Københavns Lufthavn, hvor det spanske flyselskab har regelmæssige afgange til Firenze og Paris.
Vueling ejes af den britisk-spanske IAG gruppe, der også har British Airways, Iberia, Aer Lingus og Air Europe i stald….
(Indledningsfoto til artiklen: John Cameron / Unsplash)
Skriv et svar