Mens de fleste andre flyselskaber sender deres Airbus A380 på pension, fordi de ikke passer ind i en ny tid med stærkere fokus på miljø, har Emirates ingen planer om at sende deres kæmpefly på pension.
Tværtimod vil Emirates fortsat satse på verdens største passagerfly, som selskabet har 118 styk af i sin flåde.
Yderligere fem mangler Airbus endnu at levere til det Dubai-baserede flyselskab. Det bliver så også de sidste, som Airbus fremstiller af sit fly med plads til xxxx passagerer.
Først om 14 år vil Emirates sige farvel til den sidste Airbus A380. Til den tid vil flyselskabet være skiftet fuldstændig over til Boeings nye 777-9 og 777-X fly.
Dem har Emirates bestilt 126 af hos Boeing plus 30 af den velkendte Boeing 787-9 Dreamliner modeller. Dertil kommer 50 Airbus A350-900 maskiner.
Med andre ord har Emirates ikke tænkt sig at geare ned på sine langdistancer til en tid efter Corona, sådan som flere af konkurrenterne har antydet, at de vil.
Prognosen kom fra Emirates’ britiske topchef Sir Tim Clark, der talte ved en online konference hos CAPA – Centre for Aviation i Sydney.
Som alle andre flyselskaber har også Emirates været hårdt ramt af Corona pandemien. Bortset fra fragt-flyvninger stod Emirates helt stille fra marts til juni. Derefter har selskabet åbnet skridtvis igen og bruger bl.a. de store Airbus A380 til daglige rejser mellem Dubai og Moskva.
Emirates mest populære ruter – fra Dubai til London Heathrow eller Manchester – har til gengæld måttet lukkes på grund af den britiske regnings indrejse-forbud. Normalt services disse ruter med op til fem afgange om dagen.
”Når vi modtager vores første Boeing 777-9 maskiner i 2024, bliver vi et slankere, meget mere effektivt og et mere miljørigtgt flyselskab. Til den tid vil også have øget vores netværk af ruter med 30 procent,” forklarer Sir Tim Clark….
(Indledningsfoto til artiklen: Adege / Pixabay)
………………….
Skriv et svar