Hvis I går rundt med tanker om at flytte permanent til udlandet for at komme tættere på sol og varme, skal I huske lige at kigge på boligpriserne det pågældende sted.
Det kan sagtens være, at priserne ikke stiger lige så voldsomt som i København og omegn lige for tiden, men omvendt kan det allerede nu være meget dyrere at sikre sig en storby bolig i udlandet end i den danske hovedstad.
Hong Kong er der måske ikke så mange, der har i tankerne lige nu på grund af de politiske uroligheder og Beijings forsøg på at sidde på hele magten i den tidligere britiske kronkoloni,
På den anden side kan det også skræmme, at en gennemsnitlig bolig i Hong Kong i dag koster 20,7 gange mere end den gennemsnitlige årsindtægt før skat for en indbygger.
Med andre ord skal man have en stor portion penge med i bagagen, når man vil søge bolig i Hong Kong. Eller man skal regne med at betale af på huslånet i meget længere tid end de normale 20 og 30 år i Danmark.
Det viser den nye ”2021 International Housing Affordability Survey”, som analyse-firmaet Demographia netop har offentliggjort.
Rapporten afslører, at tre af de relativt dyreste steder at flytte hen er storbyer i Australien og New Zealand. Tre andre ligger mindre overraskende i USA.
I den forbindelse skal man huske, at boligerne i Sydney sagtens kan være meget billigere end i f.eks. San Francisco – altså i rede penge. De amerikanske lønninger er imidlertid også højere end i Australien.
(Indledningsfoto til artiklen: Ketut Subiyanto / Pexels)
Skriv et svar