Meget kunne tyde på, at Billund Lufthavn har fået seriøs medvind. Mens de fleste andre lufthavne melder om rutelukninger, kan Danmarks næststørste lufthavn melde om den ene åbning efter den anden.
Det er kun få dage siden, at Billund Lufthavn kunne fortælle, at Turkish Airlines vil genåbne sin rute til Istanbul og samtidig åbner en helt ny til Gazipasa lufthavnen tæt på ferie-området Alanya.
Nu følger så Swiss op med en ny rute mellem det sydjyske og Zürich. Swiss vil flyve to gange om ugen på ruten fra den 2. juli.
Swiss, der er en del af Lufthansa Group, forventer interesse fra både danskere og schweizere:
Ruten er oplagt for både forretningsfolk og ferie-publikummet. Desuden er Zürich en pænt stor hub-lufthavn
Den kan bruges som omstigning til mange langdistance ruter til både Asien og USA, men også til mange destinationer i Italien, Spanien og andre syd-europæiske lande.
Swiss vil flyve mellem Billund og Zürich to gange om ugen:
På mandage afgår flyet fra Schweiz klokken 12:15 og ankommer i Billund kl. 14:05. Den modsatte vej starter flyet klokken 15:10 landing klokken 17:00 i Zürich.
På fredage er afgangen den samme fra Billund, mens Swiss maskinen starter fem minutter tidligere i Zürich….
(Indledningsfoto til artiklen: Swiss)
Skriv et svar