Den britiske multi-iværksætter Sir Richard Branson har altid mange jern i ilden. Om det nu er en egen flåde af krydstogtskibe, udviklingen af en hotelkæde, holde styr på egne Virgin flyselskaber, holde tog på sporet eller markedsføre en egen cola.
En af Bransons mest ambitiøse projekter har været at skabe en helt ny kategori af turister. Nemlig dem, der holder ferie oppe i verdensrummet.
Folkene bag Virgin Galactics højtflyvende maskiner havde regnet med at sende de første rumturister i kredsløb om jorden til efteråret, men de planer er nu skubbet med mindst et år.
Det skyldes, at en raket-motor brød i brand i december under en prøveflyvning forsinker planerne ret markant.
Ifølge fagmediet ”Parabolic Arc” er Virgin Galactic mindst seks måneder forsinket i forhold til tidsplanen. Selskabet vil nu bruge sine sidste opsparede penge til at indhente noget af den tabte tid.
Virgin projektet bygger på to elementer: Moderskibet WhiteKnight Two VMS Eve løfter et mindre fly op fra jorden.
I stor højde slippes så selve ”passager-kapslen” VSS Unity løs og går i kredsløb omkring jorden ligesom en satellit, inden den returnerer til landjorden igen i stil med NASA’s berømte rumfærger.
Både moderskib og VSS Unity skal nu modificeres hos Virgin Galactic, der ynder at kalde sig ”world’s first spaceline” i sine reklamer. De vil betyde en ændring til følgende tidsplan:
Den 30. marts præsenteres næsten generation rumskib, der har den nøgterne arbejdstitel SpaceShip 3.
I maj genoptages den næste rumflyvning med to piloter ombord og en last fra NASA, der skal måle såkaldt mikro-gravitation i verdensrummet.
Til sommer letter rumskibet igen – denne gang med fire test-personer i passager-kabinen.
Nogle uger senere kommer så den længe ventede rejse med Virgins grundlægger Sir Richard Branson ombord. Det betragtes som selskabets kommercielle gennembrud, når den 70-årige selv deltager som passager.
I sensommeren eller tidligt på efteråret gennemfører Virgin Galactiv så sin første indtægts-givende flyvning. Den har tre italienske militær-piloter med, der skal træne til en senere rumrejse op til ISS rumstationen….
(Indledningsfoto til artiklen: MarsScientific.com & Trumbull Studios)
Skriv et svar