I går luftede Norwegian sine trafiktal for februar. De var bestemt ikke kønne at se på med en nedgang på 97 procent i antalllet af passagerer.
I dag er ærkerivalen SAS på tur. Her er dykket knap så stort, selvom 88.7 procent færre rejsende i forhold til februar 2019 må få panderynker frem hos de fleste.
Ifølge SAS satte 225.000 passagerer sig til rette i et af selskabets fly i den forløbne måned. Det er 20 procent færre end i januar. Samtidig fløj maskinerne mere end halvtomme. Kun hvert fjerde sæde var solgt. 25,8 procent for at være præcis.
”Rejserestriktionerne fortsætter med at lægge pres på efterspørgslen. Det har tvunget os til at ændre på afgange og ruter i februar,” siger SAS’ topchef Rickard Gustafson,
Han tilføjer, at SAS kun opretholder flere af sine inter-kontinentale ruter, fordi der er godt salg i luftfragt. Det kompenserer for de manglende passagerer i de samme fly….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar