Selvom de færreste tør give et bud på, hvad der sker med rejse-mulighederne efter påske, buldrer Ryanair som vanligt frem med sine egne prognoser.
Europas største lavpris-selskab regner således med at have størstedelen af sine Boeing fly på vingerne igen hen på sensommeren. Dog under forudsætning af, at Corona vaccineringen fortsætter i samme tempo eller højere i de kommende måneder.
”I første halvår af 2021 kommer vi ikke over 50 procent af vores normale fartplan. Mellem juli og september vil den stige til 89 procent,” fortalte Ryanair topchef Michael O’Leary i dag på en web-konference.
O’Leary regner med, at Ryanair vil komme op på mindst 480 ruter til sommer med omkring 2.300 afgange om ugen.
Flyselskaber vil satse stærkest på typiske ferie-destinationer som Spanien, Grækenland, Italien, Portugal, Frankrig og Grækenland.
Over 50 procent af de voksne på Ryanairs vigtigste marked i Storbritannien er allerede vaccineret, og mange flere vil komme til i de næste uger.
Derfor regner Ryanairs topchef med, at britiske turister snart vil blive budt velkommen over hele EU:
”Hvis EU landene følger i Storbritanniens fodspor og accellererer deres Corona vaccinationer, kan vi håbe på, at hele Europa genåbner til sommer,” konstaterer O’Leary.
For at få gang i rejselysten hos publikum tilbyder Ryanair frem til oktober, at bestilte flyveture kan bookes gratis om til nye datoer og destinationer.
I februar havde Ryanair 500.000 sæder til salg. Det er 95 procent færre end i samme måned for et år siden. Februar 2020 var den sidste måned, inden rejse-restriktionerne tog fat i Europa.
Ryanair uortodokse topchef fyldte i øvrigt 60 år i lørdags….
(Indledningsfoto til artiklen: Marty Sakin / Unsplash)
…………………
Skriv et svar