Midt i millioner af tyskeres planlægning for påskedagene kom det som en bombe, at deres regering i Berlin har planer om at forbyde alle rejser til udlandet.
Forslaget kom allerede på bordet i onsdags, men blev i første omgang afvist af de tyske myndigheder, fordi der var tvivl om, hvorvidt et rejseforbud overhovedet kunne gennemføres rent juridisk.
Ligesom i Danmark udsender det tyske Udenrigsministerium rejseanbefalinger. De er ikke forbud, men bør alligevel følges, hvis man f.eks. vil være sikker på, at man er dækket af sin rejseforsikring i udlandet.
Fredag aften kom et generelt rejseforbud for tyskere igen i overskrifterne. Det skete, efter at Berlin-regeringens talsmand meldte ud, at en afgørelse vil blive taget inden for kort tid.
Regeringen omkring Angela Merkel er godt klar over, at den vader i et meget touchy område med sine planer. Derfor erklærede Merkel torsdag, at ”vi må ikke forholde os retsstridigt.”
Ifølge flere store tyske medier ventes en afgørelse at blive taget senest på mandag. Det vil i givet fald være midt i påskeferien.
Forslaget om et totalt rejsestop kommer, efter at Corona tallene er begyndt at stige igen i flere europæiske lande. Tyskland har således fredag opgraderet Frankrig og Tjekkiet til høj-risiko-lande.
Politikerne i Bonn er blevet opskræmt, efter at deres eget Udenrigsministerium for en uge siden ophævede rejse-restriktionerne til Mallorca. Det er tyskerne mest populære rejsemål af alle.
Tyskland har i første omgang besluttet at indføre et krav om, at alle, der rejse ind i landet med fly, skal testes for Corona lige inden afgang. Altså i den lufthavn, de flyver fra.
Denne regel træder i kraft natten mellem mandag og tirsdag den 30. marts. Den gælder kun flyrejsende – ikke folk i tog, busser, biler og skibe.
Tyske medier understreger, at det er de fly-rejsendes eget ansvar at få taget den friske Corona-test. Uden den må flyselskaber ikke lade passagerer til Tyskland gå ombord….
(Indledningsfoto til artiklen: Alexandra Koch / Pixabay)
Skriv et svar