Selvom Corona på et tidspunkt vil være overstået, vil eftervirkningerne for rejsebranchen var mange år ud i fremtiden.
Corona har først og fremmest stillet det klima-relaterede spørgsmål, om det virkelig er nødvendigt at rejse fysisk til hvert møde i udlandet. Video-konferencer på pc, tablet og smartphone har vist, at man sagtens kan klare sig ad den vej.
Klima har også med den anden store mega-trend at gøre: Nemlig bevægelsen bort fra store fire-motorers jetfly til mindre og mere økonomiske maskiner a la Airbus A321 og A220 eller Boeing 737 Max..
Den tredje er et øget fokus på hygiejne og sundhed på rejserne. Heriblandt ikke mindst passagerfly, der skal rengøres og des-inficeres meget oftere end før Corona.
Det er de fleste branchefolk enige om.
Af samme grund er der et stort og åbent behov for nye løsninger, som kan løse den slags opgaver mere effektivt end i dag.
Det lille schweiziske firma UVeya har udviklet robotter, der kan køre automatisk ned gennem en flykabine, spraye rensevæske til højre og venstre – og ikke mindst dække hver eneste krog med bakterie-dræbende UV-lys.
UVeyas robotter ligner landbrugs-maskiner i miniformat på den måde, de kravler ned ad passager-flyenes mellemgange.
Robotterne prøvekøres i øjeblikket hos Dnata, der er et af verdens største service-firmaer i luftfarten. I praksis foregår det i fly fra Helvetic Airways.
Her skal det ikke kun vise sig, om de ultraviolette stråler kan udrydde 99,9 procent af de virus, der gemmer sig i en flykabine.
Afprøvningerne skal også bevies, at de stærke UV-stråler ikke ødelægger flyenes sæder, betræk, sidepaneler eller det elektriske system.
UVeyas medstifter Jodoc Elmiger fortæller, at hans firma er i tæt kontakt med de store flyfabrikanter.
De er naturligvis interesserede i at vide, om mange ganges behandling med UV-stråler kan slide eller ødelægge passagerflyenes interiør på lidt længere sigt.
Det hat ingen åbenbart tjekket, før ultra-violet rensning pludselig er blevet høj-aktuel i forbindelse med Corona pandemien.
UVeya har foreløbig konstrueret tre forskellige rense-robotter. En af dem, hvis design minder om et kors, ser man på artiklens billeder under en prøvekørsel i et Helvetic fly i Zürichs lufthavn.
Viser prøvekørslerne sig at være en succes, er UVeya parat til straks at sætte en produktion i gang. Formentlig bliver der tale om flere modeller, som passer til forskellige størrelser fly og deres indretning.
Priserne på en UV-robot skal ifølge UVeya begynde ved 15.000 schweizer franc eller ca. 100.000 kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Dnata / UVeya)
Skriv et svar