Det kan godt være, at jeg skriver mest om fly og flyrejser her på Trends & Travel bloggen.
Det har sin simple årsag: Luftfart står stærkest i fokus under Corona pandemien, og den nedtur, som virussen har skabt, står stærkest i fokus hos flyselskaber, lufthavne og rejsebureauer.
Selvfølgelig må andre dele af rejse- og ferie-verdenen ikke glemmes. Derfor kan du i denne weekend finde flere artikler om toge og jernbaner.
Netop toge har altid været en spændende og nogle gange ret eksotisk måde at rejse på:
Ligegyldigt, om turen går med Englands elegante Mallard damplokomotiv fra 1930’erne er spændt for, , eller om man er undervejs med Japans lynhurtige Shinkansen, Frankrigs TGV eller Tysklands ICE tog.
Nu, hvor Corona restriktionerne ser ud til at blive lempet mange steder, er det ikke kun en god idé at begynde planlægningen af sommerens badeferie ved Middelhavet.
Man kunne jo også spekulere i f.eks. at tage en luksus-rejse med Orient Ekspressen, se utrolige landskaber med USA’s Rocky Mountaineer eller få retro-drømmene pudset op med en tur i Tysklands mange jernbaner med gamle damptog.
Den engelske avis ”The Telegraph” bragte forleden en oversigt over verdens otte længste direkte toglinier, hvor man ikke behøver at skifte tog undervejs.
Ruslands Trans-Sibiriske Jernbane holder fortsat førstepladsen. Den er 9.259 kilometer lang og går fra Moskva til langt ude i det fjerne østen
Undervejs kravler man over Ural bjernene, tøffer i adstadigt tempo gennem Siberiens birketræs-skove og passerer den kæmpestore Baikal sø. Turen tager ni dage.
Verdens næst-længste “direkte” togrejse finder vi i Canada. Den krydser det store land fra Toronto til Vancouver eller den modsatte vej. 4.466 kilometer lang er den.
Verdens nummer tre skal vi så til Kina for at opleve. Togrejsen fra Shanghai til Lhasa i Tibet er på 4.373 kilometer….
(Indledningsfoto til artiklen: David Mark / Pixabay)
Skriv et svar