Selvom man er ærkedansk og kommer fra Rødding i Sønderjylland, kan man da sagtens overtage flyruter i andre lande. Det er præcist, hvad DAT gør lige nu.
Flyselskabet, der er mest kendt for sine indenrigs ruter mellem de danske landsdele, udvider nu sine aktiviteter i Finland.
Fra den 24. maj flyver DAT nu mellem hovedstaden Helsinki og provinsbyen Kajaani i det nordøstlige Finland. Der skal flyves to gange om dagen alle ugens syv dage. Billetpriserne er lave – fra 44 euro.
DAT har i forvejen et samarbejde kørende – eller rettere flyvende – med det store finske selskab Finnair. Den betyder bl.a, at bagage fra DAT kan tjekkes direkte igennem til Finnairs ruter til f.eks. Fjernøsten, Europa og USA.
DAT er familie-ejet og har over 32 års erfaring med regionale flyruter. Ud over Danmark og Finland er DAT også aktiv i Norge, Tyskland, Italien og Skotland….
(Indledningsfoto til artiklen: DAT)
Skriv et svar