SAS forbereder sig på at flyve til 100 destinationer til sommer. Inden da går det fortsat langsomt med at få folk lokket ind i flyene igen.
I den netop overståede april rejste 320.000 passagerer med SAS. Det er 80 procent under det normale, men trods alt mere end fem gange så mange som hos rivalerne fra Norwegian.
Sammenligner man med april i 2020 er passagertallet dog en stor fremgang på 240 procent. April sidste år var det første måned, hvor lufttrafikken var næsten fuldstændig lukket ned på grund af Corona pandemien.
SAS har været god til at forudse behovet her i foråret. Antallet af solgte billetter var nemlig stort set den samme i marts og april.
Flyselskabet lever højt på sin indenrigs-trafik i de nordiske lande, der blev fordoblet i april. Helt vilde fremgange havde langdistancerne med et plus på 2.757 og Europa-ruterne med 1.587 procent, hvilket skyldes, at SAS stort set ikke havde fly undervejs på dem for et år siden….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar