Normalt forbinder man Dracula med gru og rædsel og frygten for at blive bidt af film-historiens mest berømte vampyr og blodsuger.
I dag er Draculas Bran Castle i rumænske Transylvanien en velbesøgt turist attraktion for ti-tusinder af mennesker, der gerne vil opleve et gys ligesom i romanerne og filmene.
Ligesom alle andre turist-magneter har slottet oplevet en historisk nedtur på grund af den globale Corona pandemi. Ikke siden slottet blev bygget i det 13. århundrede har det været besøgt af så få mennesker som i de senere måneder.
Altså måtte der findes på noget nyt.
Løsningen ser ud til at vende den klassiske gyserhistorie på hovedet. I stedet for at få suget blodet ud af kroppen kan besøgende i dag få sprøjtet noget livgivende i blodet.
Med andre ord har de rumænske myndigheder indrettet en Corona vaccine klinik i et hjørne af de gamle og maleriske bygninger.
Klinikken har kun åbent i weekenderne, men til gengæld skal man ikke bestille tid til Corona vaccinationen på forhånd.
Ud over nålestikket får besøgende også udleveret et særligt vaccinations-diplom med stempel, der beviser, at de er blevet stukket – ikke blodsuget – Draculas slot.
Desuden følger en gratis billet til museet på det gamle slot med. Her kan besøgende studere tortur instrumenter fra middelalderen, når de selv er blevet stukket i armen.
Som nævnt blev Bran slottet bygget første gang for over 800 år siden. Kort efter blev det ødelagt i en af de mange lokale krige på Balkan, men hurtigt genopbygget på grund af rumænernes frygt for tyrkernes invasion.
I dag viser slotsmuseet mere om Rumæniens dronning Marie end om Dracula selv. Hun fik foråret byen Bran i 1920 som tak for hendes indsats for at forene Rumænien til ét land….
(Indledningsfoto: Daniel Dudu / Pixabay)
Skriv et svar