Man skal nok holde sig fra grænse-overgangene mellem Danmark og Tyskland her i eftermiddag fra klokken 16. Der vil være kilometer lange kødannelser på den danske side, og supermarkederne lige syd for grænsen vil være overfyldte.
Det er resultatet af, at den danske regering i går lempede yderligere på sine rejse-restriktioner. Den yderligere åbning vil nok være tydeligst at se i Sønderjylland, mens den ikke gælder ved færgerne fra Lolland til det gamle Østtyskland.
De danske lempelser i forhold til Tyskland er kun gyldig over for Slesvig-Holsten. Her er Corona-smitten nu så lav, at delstaten kan gå fra orange til gul status i Udenrigsministeriet. De øvrige dele af Tyskland er fortsat orange, hvilket betyder, at alle ikke-vigtige rejser frarådes.
Tyskland tillader ophold og grænsetrafik af mindre end 24 timers varighed uden særlige restriktioner.
Da Danmark samtidig placerer Slesvig-Holsten som gul region, skal danskere ikke længere gå i karantæne efter besøget syd for grænsen. Sådan har reglerne været indtil klokken 16 i dag.
Rumænien har også fået gul status for danske rejsende ligesom en række regioner i Østrig, Italien og Polen. Se skemaet.
At et land bliver gult fra dansk side, behøver dog ikke betyde, at alle rejse-restriktioner slettes for danskere i det pågældende lande.
Derfor er det altid en rigtig god idé at tjekke Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledninger, inden man tager afsted til udlandet….
(Indledningsfoto til artikel: Fleggaard)
Skriv et svar