Hvis ikke lufthavne, flyselskaber og myndigheder får digitale løsninger til kontrol af Corona dokumenter på plads meget snart, vil trafikken bryde sammen, næsten inden den er begyndt.
På grund af manglende regel-koordination mellem landene og savnet af et generelt anvendeligt Corona pas tager det i dag let tre timer at komme igennem tomme lufthavne.
Det er dobbelt så lang tid som i de travle dage før Corona, når passagerer skulle igennem lufthavnes check-in, security, paskontrol, told og bagage afhentning.
Det viser nye tal fra flyselskabernes internationale organisation IATA.
Denne fordobling af ventetiden er opstået i lufthavne, selvom der slet ikke er det normale antal passagerer at håndtere.
Ifølge IATA er de værste flaskehalse check-in og grænse-kontrol, fordi det er her, at vaccine- og sundheds-papirer bliver grundigt efterset.
I de fleste lande og lufthavne foregår denne kontrol stadig manuelt med papir-dokumenter. Det tager for lang tid sammenlignet med det længe lovede Corona-pas fra EU.
Hvis ikke dette pas meget snart er klar – EU lover omkring 1. juli – og lufthavnene i mellemtiden får gjort klar til digital håndtering af Corona papirerne, får vi et voldsomt kaos at se til sommer.
”Lige nu har lufthavnene kun 30 procent belastning med passagerer og bruger alligevel dobbelt så meget tid på at klare godkendelses-arbejdet. Hvordan mon det så bliver, når passagererne vender tilbage 100 procent?”, spørger IATA’s general-direktør Willie Walsh.
Det vi ske til sommer, når grænserne igen åbner, og rejse-restriktionerne slettes,” fortsætter han.
IATA har selv svaret:
Ifølge organisationens egne computer prognoser vil ventetiden for at komme igennem en lufthavn blive mindst otte timer!
Willie Walsh, der har en fortid som mange-årig topchef for British Airways, kender den civile luftfart ud og ind.
Han henviser til, at lufthavne og flyselskaber har indført mange digitale løsninger i de seneste 20 år. Det er f.eks. booking og check-in via mobiltelefon, rejsepas med biometrisk identifikation og selv-service af mange funktioner i lufthavnen.
Nu må denne teknologiske udvikling ikke gå i stå, fordi lande og sundheds-myndigheder ikke kan blive enige om Corona regler.
Et digital pas eller vaccine certifikat, der fungerer inden for EU og gerne i hele verden, er en simpel nødvendighed. Og det skal komme meget hurtigt.
Ifølge IATA har det digitale Corona pas kun lutter fordele:
- Rejsen
- Falske og kopierede dokumenter kan undgås.
- Rejsende kan nemt få foretaget opdateringer og kontrol, inden de kommer til lufthavnen,
- Kødannelser og ventetider i lufthavne reduceres, fordi de kan integreres med eksisterende selv-betjenings-systemer til check-in. Det hele ordnes via internet, mobiltelefon eller terminaler i lufthavnen.
- Øget sikkerhed, for digitale Corona pas kan integreres med digital identifikation af personer ved check-in og grænse-kontrol.
- Via de digitale platforme undgår man virus smitte, når to personer overrækker papirer manuelt til hinanden….
(Indledningsfoto til artiklen: IATA)
Skriv et svar