Det minder meget om fordums flaskepost, hvor man sendte beskeder til hinanden over lange afstande og lange tidsrum. Man vidste jo aldrig, om ens brev i flasken nogensinde kom frem og hvortil.
Lidt af den samme fornemmelse må en Delta Air Lines pilot have haft, da han efterlod et lille brev halvskjult i cockpittet på sin Airbus A321 fra Minneapolis St. Paul (MSP) til Victorville i de californiske ørkener til -langtids-opbevaring.
Dét i sig selv er der ikke noget opsigtsvækkende i, men det er der til gengæld i datoen og de omstændigheder, at den håndskrevne notits blev til.
Sedlen blev skrevet den 23. marts 2020. Kan I huske, hvornår det var?
Lad mig hjælpe. Det var lige I begyndelsen af den første Corona bølge, hvor luftfart og rejser blev bandlyst.
Brevet blev fundet 435 dage senere. 15 måneder senere den 1- juni 2021, hvor Delta besluttede at tage sin Airbus i drift igen. Da fik bl.a. flyets cockpit en hovedrengøring, pg det nu snart berømte brev blev fundet.
Det er nu blevet en tids-dokumentation for, hvad der er sket i verdens luftfart i de utrolige halvandet år, hvor jorden stod stille.
Her er brevets tekst på engelsk – håndskrevet af første officer Chris Dennis fra Delta Airlines:
“Hey pilots – It’s March 23rd and we just arrived from MSP,” Dennis wrote in his letter. “Very chilling to see so much of our fleet here in the desert. If you are here to pick it up then the light must be at the end of the tunnel. Amazing how fast it changed. Have a safe flight bringing it out of storage!”
Chris Dennis har skrevet om sine erfaringer på Facebook, hvor en maskin-skreven kopi af brevet har været delt over 4.000 kroner af læsere fra 35 forskellige lande.
Dennis havde egentlig regnet med, at der måske ville gå en uge eller to, inden hans hilsen til andre piloter blev opdaget. Nu endte der med at gå 435 dage.
Dennis’ besked befinder sig fortsat på Delta Air Lines flyet hvor den er sat op i glas og ramme. Den skal minde alle Delta besætninger, der kommer ombord om, hvor meget der har ændret sig siden de tidlige dage af Corona pandemien….
(Indledningsfoto til artiklen: Trac Vu / Unsplash)
Skriv et svar