Ti-tusinder af danskere står klar til at rejse til sydens sol og Spanien, så snart de danske rejse-restriktioner lempes i næste uge,
De får til gengæld et stort udvalg af flyruter at benytte sydpå. Nærmest som i sommeren 2019, inden nogen var begyndt at tænke på Corona, smitte-risiko, mundbind osv.
De danske charterselskaber har lynende travlt og melder tæt på udsolgt på ferierejser og indsætter flere fly for at kunne mætte efterspørgslen.
Vil man selv arrangere rejsen med rutefly, vokser mulighederne fra uge til uge.
I sidste uge meldte det spanske lavpris-selskab Vueling f.eks. ud, at man åbner nye direkte ruter fra både København og Billund.
SAS, Norwegian og Ryanair har også travlt med at gen-åbne Spaniens-ruter fra Danmark – og nu får de så nok en rival at slås med. Det er britiske easyJet.
Fra den 19. juli kaster easyJet sig nemlig også ind i den rene motorvej af ruter, der går fra København til Mallorca, Malaga og Barcelona.
Frem til den 29. oktober vil easyJet betjene Barcelona og Palma de Mallorca fire gange om ugen, mens easyJets hvide og orange Airbusser tager ruten til Malaga tre gange.
Ud over de tre nye spanske ruter forbinder easyJet den danske hovedstad med bl.a. Berlin, London, Milano, Amsterdam, Basel, Bristol, Geneve, Nantes, Paris, Venedig, Lyon, Manchester, Edinburgh samt Åre Östersund….
(Indledningsfoto til artiklen: Peter Spranger / Pixabay)
……….
Skriv et svar