I takt med diskussionen om passagerflyenes forurening af luften har jernbanerne fået en vigtig rolle. Mange vil kalde det et comeback efter årtiers glemsel på de især lange ruter.
Her på Trends & Travcl har jeg skrevet flere artikler om de mange nattog, der er på vej mellem Europas storbyer.
En af dem skal bl.a. gøre stop i Høje Taastrup ved København på vej fra Stockholm til Amsterdam eller omvendt.
Nu kunne det se ud, som om København får en større hovedrolle i et fransk projekt med luksustog. En af de 12 ruter, som Midnight Trains planlægger at åbne senest i 2024. går nemlig mellem den danske hovedstad og Paris.
Som navnet antyder, skal Midnight Trains primært køre om natten. Turen vil foregå på ægte første klasse, og passagererne behøver bestemt ikke sove rejsen væk i bløde senge.
Midnight Trains kalder sin transport for ”hotels on rails.” Det betyder, at de togrejsende kan forvente samme service niveau og aktiviteter som på et luksus-hotel.
Der vil både være døgn-åbne restauranter og bar på toget. Passagererne bor på egne værelser med bad, tv, Wi-Fi og rigtig seng.
Man kan vælge mellem single, double og family rum, som man ikke behøver at forlade på togrejsen. Midnight Trains tilbyder nemlig room service og butler assistance – præcist som vi kender det fra film og tv-serier om gamle dage.
Bag midnats-togene står de to franske iværksættere Adrien Aumont og Romain Payet. De mener, at der er et uopfyldt behov for luksus-rejser på skinner i Europa:
”I de seneste årtier har fly- og togselskaber fokuseret alt for meget på at tilbyde lave priser. De har helt glemt, at mange passagerer gerne vil betale ekstra for at få en afslappet tur uden stress i lufthavne, besvær med at komme fra byernes centrum til flyene osv. For dem skal rejser igen være en komfortabel oplevelse,” siger Roman Payet til det amerikanske medie CNN Travel.
Midnight Trains vil åbne sin første rute senest i 2024. Seks år senere vil netværket på skinner gå fra Paris til mindst 12 storbyer i Europa.
København vil formentlig blive blandt der første destinationer. Andre er f.eks. Rom, Berlin, Porto, Hsamborg, Barcelona og Edinburgh.
Priserne vil folkene bag luksus-toget ikke afsløre endnu. De skal dog være konkurrence-dygtige med fly – formentlig på Business Class. I den forbindelse skal man huske at tage med, at man sparer for en overnatning på hotel, hvis man tager samme rute med fly.
Payet og Aumont mener desuden, at de har en ekstra trumf i ærmet i forhold til flyene – og den er grøn. Alle ”midnatstog” vil nemlig være elektrisk drevne og derfor bæredygtige uden CO₂ belastning.
Midnight Trains er blot det seneste af en række forsøg på at genoplive tidligeres netværk af internationale nattog på kryds og tværs af det europæiske kontinent.
Flere statslige jernbane-selskaber fra bl.a. Tyskland, Østrig, Sverige, Holland, Schweiz og Tjekkiet….
(Indledningsfoto til artiklen: Midnight Trains)
………….
Skriv et svar