Efter en pause på grund af Corona og en finansiel restrukturering af flyselskabet er Norwegian nu for alvor tilbage på det danske marked.
Det sker, når Norwegian genåbner sin base i Københavns Lufthavn i dag og offentliggør 27 internationale sommer-ruter fra København og to fra Aalborg.
Desuden udvider selskabet markant på sin danske indenrigs-rute mellem København og Aalborg. Den har fremover fire afgange om dagen.
Klokken 06.00 her til morgen mandag afgik DY3670 fra Københavns Lufthavn til Malaga i Spanien som det første – og næsten udsolgte – Norwegian-fly med dansk besætning siden april sidste år.
Det markerer den officielle åbning af Norwegians base i København, der i løbet af sommeren vil hyre ca. 200 piloter og kabine-ansatte.
De mange stillinger besættes af tidligere ansatte, der i 2020 mistede deres job hos Norwegian. Ansættelserne vil ske gradvis, når personalet færdiggør sine nødvendige træninger og recertificeringer.
I sommer-månederne flyver Norwegian til 29 direkte destinationer fra Danmark. De 27 går fra København til de mest populære storby- og sol-rejsemål i Europa. Fra Aalborg flyver Norwegian desuden til Alicante (ALC) og Malaga (AGP) i Spanien.
Den 26. maj 2021 trådte Norwegian ud af en omfattende rekonstruktions-proces. Den resulterede i, at selskabet nu har en robust økonomi, en forenklet organisation og en flyflåde, der er tilpasset markedet efter Corona-pandemien….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar