Efter at de store og markante Oslo-både har ligget passive langs kajen i Københavns Nordhavn og i Frederikshavn i månedsvis, stævner de for første gang ud igen her i eftermiddag.
Mon ikke det sker med et ekstra langt trut i hornet for at signalere, at den traditionsrige færgerute mellem den danske og den norske hovedstad nu sejler igen efter den lange Corona pause?
Første afgang fra København er med Pearl Seaways den 2. juli. Søsterskibet Crown Seaways følger efter i morgen lørdag. Begge har stop i Frederikshavn undervejs til Oslo.
På begge skibe har der været en lille besætning ombord for at vedligeholde skibenes systemer, men i de seneste dage har mange ansatte haft travlt med at gøre klar til afgang.
(Indledningsfoto til artiklen: DFDS)
Skriv et svar