Hvis I har planer om at tage på ferie ”down under”, må I væbne jer med laaang tålmodighed.
Det ser nemlig ud til, at Australien forlænger sit indrejse-forbud for udlændinge fra december i år til midten af 2022.
Årsagen er angst for at få den hurtigt spredende Delta variant af Corona virus ind i landet – eller rettere verdensdelen.
Australien har klaret sig meget bedre igennem Corona end de fleste andre. Det skyldes dels landets isolerede placering langt nede i Stillehavet. Dels at aussierne har stoppet al international turisme meget klart – og lige fra Corona krisens udbrud.
Lige nu lever omkring hver anden australier under lock-down. Senest har storbyen Sydney fået pålagt en skrap nedlukning.
I april forsøgte Australien sig med en forsigtig ”rejse-boble” med nabolandet New Zealand. Disse interne flyvninger er siden blev standset flere gange og står også i standby for tiden.
Landets store flyselskab Qantas er på vingerne, men kun på indenrigs ruter og nogle få til udlandet. På disse afgange tager Qantas udelukkende australiere med, som er strandet i udlandet og ikke har kunnet komme hjem i månedsvis….
(Indledningsfoto til artiklen: Judith Scharnowski / Pixabay)
Skriv et svar