I reklamer kalder Lufthansas lavpris-selskab Eurowings sig gerne for en ”Value Carrier”, men den påstand holder ikke helt fra den 31. august.
Fra den dato skal passagerer, der flyver på ”Basic” billetter, nemlig betale for at tage en trolley kuffert med som håndbagage på rejsen.
Den klassiske kabine-kuffert med de typiske mål på 55 gange 40 gange 23 centimeter og en vægt på op til otte kilo skal koste mindst 10 euro at tage med som håndbagage.
Gratis kan Eurowings Economy Class kunder så fra september kun tage en lille taske med. Den må måle 40 gange 30 gange 25 centimeter, hvilket svarer til en laptop, en mellemstor håndtaske eller en lille rygsæk.
Eurowings hævder, at man kun følger, hvad andre flyselskaber også gør med deres bagage-regler. Indtil videre er de ”andre” primært spanske Iberia, der allerede har strammet op.
Passagerer, der rejser på andre billet-klasser hos Eurowings – f.eks. Smart eller Business – vil ikke blive berørt af de nye bagage-regler. Har man allerede booket en Basic billet, slipper man også for prisforhøjelsen.
Eurowings har bl.a. flere ruter med udgangspunkt i Københavns Lufthavn….
(Indledningsfoto til artiklen: Oliver Roesler / Eurowings)
Skriv et svar