Mon vi fremover kommer til at se flere med-passagerer på rutefly optræde med karaoke-lignende indslag i kabinen?
Ikke nødvendigvis for at underholde de andre flyrejsende eller kabine-personalet, men for at få sine præstationer vist på det populære sociale medie TikTok.
I hvert fald er muligheden nu kommet hos USA’s største flyselskab American Airlines. Her han man nemlig taget TikTok ind som en del af sit gratis inflight underholdnings-udvalg på de maskiner, der er udstyret med Viasats hurtige Wi-Fi system til passagerfly,
Det sidder primært i Americans mindre fly. Derfor vil TikTok showene nok i første omgang komme fra selskabets indenrigs-ruter i USA.
TikTok er verdens hurtigst voksende sociale medie og særlig populær hos børn og unge. Da TikTok er kinesisk, forsøgte ex-præsident Trump at forbyde det i USA. Forgæves, og nu må TikTok være blevet så stuerent, at systemet må være en officiel del af et ærke-amerikansk flyselskab.
TikTok er bedst kendt for sine små korte video’er, som folk kan optage af sig selv eller vennerne – og derefter dele tusinder af gange over internet.
Hos American Airlines vil TikTok nok blive brugt mest til at se, hvad andre har indspillet af sjove ting på sin mobiltelefon. TikTok vil uden tvivl også gøre flyselskabet meget mere hot hos et ungt publikum.
Når man sidder i American flyet, kan man via sin mobil, tablet eller laptop koble sig på ”AA-Inflight” signalet. Derefter bliver man sendt videre til flyselskabets Wi-Fi portal aainflight.com, hvor man klikker på TikTok ikonet. Så er man “på”.
Er man ikke TikTok bruger i forvejen, kan man via portalen downloade app’en til sin enhed. For TikTok skal prøves, hvis man synes, at flyveture generelt set er kedelige. Online forbindelsen i American flyene er gratis.
Som nævnt er TikTok mest til sjov og ballade, men det sociale medie indeholder også mange, mere seriøse ting. Det er f.eks. rejse-relaterede videoer, rejsetips, naturfilm, comedies, sport, musik, dans, klassiske biler, wellness, skønheds-tips og gode råd til karriere udvikling.
Al inflight underholdning er gratis hos American Airlines – ikke kun TikTok. Passagerer har således adgang til flere end 800 film og tv-serier….
(Indledningsfoto til artiklen: American Airlines)
Skriv et svar