Hvis der er to steder i USA, som man forbinder med masser af turister, må det være Florida og Hawaii. Begge delstater med masser af sol og badestrande.
Nu kunne det imidlertid se ud, som om ”enough is enough” for i hvert fald den ene af de to amerikanske turist-magneter.
Ligesom Venedig i Italien føler Hawaii sig overrendt af turister, der ikke kan opføre sig ordentligt, sviner i omgivelserne og gør det svært at være fast indbygger på øerne.
Utilfredsheden er kommet så vidt, at borgergruppen “Enough Tourists Already” (ETA) har sendt en appel til flyselskaberne om at skære ned på afgangene til især Hawaiis næststørste ø Maui.
Her har også Øens borgmester Mike Victorina henvendt sig i samme ærinde til det store lokale flyselskab Hawaiian Airlines.
Det eneste svar, han fik, at det ikke kunne lade sig gøre af af økonomiske grunde, fortæller det new zealandske online medie ”Stuff”.
Netop pengene er selvfølgelig en utrolig vigtig faktor for Hawaii. De smukke øer midt ude i Stillehavet kunne næppe undvære turisterne. En meget stor del af befolkningen lever af de millioner af gæster, der kommer rejsende hvert år for at opleve en eksotisk ferie.
Omvendt føler flere og flere hawaiianere, at tilløbet af turister er blever for meget. Under Corona var der selvfølgelig ikke så travlt, men i juni og juli har Hawaii haft flere turister end nogensinde før:
”Vi er ikke Disneyland. Her lever rigtige mennesker. Det glemmer mange turister,” forklarer Kai Duponte til online portalen SF Gate hos den store avis ”San Francisco Chronicle.” Duponte er medlem af aktivist-gruppen ETA.
Turisterne vader ind på afspærrede områder. De truer sjældne dør og parkerer alle vegne uden at tage hensyn til hverken natur eller de lokale indbyggere:
”Når vi påpeger overtrædelserne, får vi et møgfald af turisterne. De svarer bare, hvem er det, der betaler jeres løn. Vi føler efterhånden som anden klasses borgere i vores eget hjemland,” fortsætter Kai Duponte.
Hawaiianerne har samtidig kastet deres vrede på en helt bestemt type turister – influencerne og bloggerne.
De gør alt for at få en god selfie til Instagram, Facebook eller Snapchat – og det går ofte ud over Hawaiis flora og fauna. Tilmed skal mange influencere opføre sig arrogant og uhøfligt….
(Indledningsfoto til artiklen: Les Bohlen / Pixabay)
Skriv et svar