Danskere, der vil rejse med tog i Tyskland, får problemer med det fra på mandag. Da har lokomotiv-førerne nemlig varslet en ny strejke, der skal gå ud over 75 procent af fjerntogene gennem det store land.
Det er allerede anden gang på en uge, at de tyske jernbaner (DB) oplever en strejke. Senest betød lokførernes strejke, at store dele af det tyske trafiknet brød sammen.
Den nye arbejds-nedlæggelse blandt lokførerne i Tyskland indledes lørdag kl. 17, men vil da kun gå ud over godstog. Passagertogene kommer med mandag morgen klokken 0200.
Lokførernes fagforening GDL kæmper for en lønforhøjelse på 3,2 procent og en ekstra Corona bonus på 600 euro for i år.
(Indledningsfoto: Deutsche Bahn)
Skriv et svar