Mens Billund Lufthavn og Aarhus Airport har haft travlt med at promovere nye åbninger af flyruter helt frem til december, har Danmarks største lufthavn holdt sig beskedent tilbage.
Det skyldes dog heldigvis ikke, at flyselskaberne er gået død i Københavns Lufthavn (CPH). Tilsyneladende har man ønsket at kunne levere en pæn stor nyhed – og ikke kun reklamere for en enkelt rute til en temmelig ukendt lufthavn i Østeurop.
Her til aften kom så meddelelsen om, at CPH fra den 30. september forventer at åbne for yderligere syv ruter. Dermed kan man flyve direkte til 110 destinationer fra den sydlige ende af Amager.
Norwegian åbner f.eks. for to ugentlige flyvninger til Dublin i Irland, mens irske Ryanair i stedet flyver lige så ofte til Edinburgh i Skotland.
Dertil kommer SAS med tre nye ruter til Krakow i Polen samt Napoli og Firenze i Italien. De tre byer serviceres henholdsvis fire, én og to gange ugentligt.
Endelig gen-åbner easyJet fra begyndelsen september sine lavpris-ruter til London fire gange ugentligt og Milano med tre gange om ugen.
Tilsvarende sætter norske Widerøe igen sin rute fra den danske hovedstad til Kristiansand i gang. Den flyvetur kan man tage to gange ugentligt.
Her i sommer har København fået betydeligt mere luft under vingerne, efterhånden som flere og flere rejse-restriktioner faldt. Over 40 procent af den normale trafik kom lufthavnen dog ikke.
I den forløbne måned har den største vækst ligget på de danske indenrigs-ruter, mens ruterne til England, Italien, Polen, Holland og de baltiske lande har haft den mest markante fremgang i det internationale….
(Indledningsfoto til artiklen: Ernst Tobisch / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar