Danskerne har en enorm lyst til at rejse igen efter Corona. Sommerferien er slet ikke nok. Knap er de kommet hjem, før de har kastet sig over søgemaskinerne, så efterårs-ferien i oktober kan planlægges.
Ifølge online rejseportalen momondo.dk er søgninger på fly i efterårs-ferien vokset med 199 procent i august måned, når man har sammenligninger med juli.
I uge 42 vil danskerne igen rejse til sol og sommer. Malaga, Rom og Paris ligger øverst på hitlisten, viser tallene fra momondo.
Danskerne bliver her begunstiget af, at flyselskaberne har masser af ledige pladser i oktober. Billetpriserne er således ikke steget med mere end én procent siden 2019 – før Corona.
Man kan samtidig finde rigtigt gode tilbud på efterårs-ferier. F.eks. er gennemsnits-prisen på flyrejser fra København til Malaga faldet med fire procent.
Her er de største prisfald på flybilletter i uge 42, når man sammenligner med efterårs-ferien for to år siden:
- Antalya i Tyrkiet – minus 9 procent – se introfoto.
- Larnaca på Cypern – minus 8 procent
- Malaga i Spanien – minus 4 procent
- Istanbul i Tyrkiet – minus 4 procent
- Lissabon i Portugal – minus 4 procent
Der er dog også flybilletter, som er blevet betydeligt dyrere i efterårs-ferien. De går først og fremmest til Irland og England, og da er der normalt heller ikke særlig varmt i oktobet:
- Dublin i Irland – 20 procent dyrere
- London i England – plus 11 procent
- Prag i Tjekkiet – plus 9 procent
- Granadilla i Spanien – plus 8 procent
- Reykjavik i Island – plus 6 procent
Momondo.dk oplyser, at interessen for ferie-rejser er steget markant i de seneste par måneder, men den ligger fortsat 30 procent under 2019-niveau….
(Indledningsfoto til artiklen: Ana J / Pixabay)
|
Skriv et svar