Begrebet overturisme var helt oppe at ringe i perioden før Corona. Populære feriebyer som Venedig, Paris og Amsterdam ønskede at begrænse antallet af udenlandske besøgende, fordi de mange turister var begyndt at skræmme de fastboende væk med højere huslejer og hård slitage på de gamle brosten.
Under Corona har kritikken naturligvis været tavs. Da var der jo ingen turister at klage over. I stedet vendte brokkeriet 180 grader, fordi turistbyerne nu manglede pengene i kassen.
Her efter Corona har Venedig som første destination taget begrebet ”over-turisme” op igen. Fra næste år skal alle turister betale en indgangs-billet for at få lov til at komme ind i den flydende by.
Nu får Venedig imidlertid opbakning fra et side, de færreste regnede med. Nemlig fra ferie-paradiset Hawaii, hvor mindst en af øerne vil have lagt en dæmper på de mange turister.
Det drejer sig om den tredje-største ø – Oahu – hvor turist-magneter som Pearl Harbor, Waikiki Beach og Diamand Head er placeret. Også Hawaiis hovedstad Honolulu ligger på Oahu.
De mange turister på Hawaiis mest befolkningsrige ø er dog i stigende grad blevet et problem for de fastboende. Det naturskønne paradis er ved at være slidt, og mange sammenligner Oahu med et gigantisk tivoli.
Lokal-regeringen og flere miljø-organisationer har derfor sat sig sammen for at skabe en plan, der skal reducere antallet af turister over de næste tre år. Samtidig skal turismen på Oahu “resettes”, så nature får en chance til at komme på fode igen.
Som led i planen vil hawaiianerne kontrollere antallet af besøgende og tilbudte hotelværelser meget stramt. Der skal indrettes flere beskyttelse natur-områder, og der skal gøres en stor indsats for at få turisterne til at svine mindre end i dag.
Oahu overvejer også at kopiere naboøen Maui, hvor man har indført en særlig beskatning på turister, der kun bor i nogle få dage i hoteller eller i lejede boliger.
Oveni over-turismen bokser Hawaii med Corona og den seneste Delta variant af virussen. Øernes guvernør David Ige foreslog forleden dag, at alle besøgende skulle holde sig væk indtil udgangen af oktober….
(Indledningsfoto til artiklen: Jess Loiterton / Pexels)
Hawaiian Airlines har netop udsendt denne video, der skal opfordre turister til at opføre sig mere ansvarligt, når de besøger de populære ferieøer.
Skriv et svar